Apps kræver tilladelser – Men Hvorfor?

http://appoteket.dk/tilladelser.php
http://appoteket.dk/tilladelser.php

Apps kræver tilladelser. Nogle apps kræver flere end andre, men hvorfor og hvad betyder alle disse tilladelser?

De fleste ved efterhånden heldigvis, at de skal værne om privatlivet og være påpasselige med at installere apps på telefonen i blinde.

De fleste af os kommer dog til det alligevel, ganske simpelt fordi det er svært at finde ud af og også at huske, hvad tilladelserne egentlig betyder.

Jeg kritiserer ofte udviklere mere eller mindre offentligt, når de laver apps, der kræver tilladelser, der er urimelige. Ind i mellem er jeg lykkedes med at trænge igennem og fået nogle af dem til at ændre deres apps.

Som udgangspunkt installerer jeg ikke apps, der vil have adgang til mine personlige oplysninger som kalender, kontaktpersoner, konti og lignende.

Ind i mellem ser jeg igennem fingre med kravene. Enten fordi appen er en must-have-app, eller fordi jeg har tillid til at udvikleren passer på mine oplysninger.

Google har tidligere ikke været meget for at fortælle os, hvad tilladelserne egentlig betyder. Det er fx ikke sådan, at du får en forklaring af tilladelserne, samtidig med at du installerer en ny app. Vi bliver gjort opmærksomme på, hvilke tilladelser en app kræver, men ikke hvad de betyder. Google har dog lavet en udmærket oversigt, som du finder her: https://support.google.com/googleplay/answer/6014972?p=app_permissions&rd=1&hl=da.

Desværre giver listen måske ikke et helt klart billede af, hvad tilladelserne så kan bruges til af udvikleren. Derfor er det heldigt, at vi har Kim Ludvigsen, der har taget sig tid til at give os et fornuftigt overblik og tilmed i et sprog, som er til at forstå. Du finder hans gennemgang af tilladelserne på http://appoteket.dk/tilladelser.php.

Rigtig god læselyst.

Hold kæft, Ditte Giese

Om det er helt korrekt, ved jeg ikke, men jeg synes, at jeg den senere tid har oplevet en stigende tendens til at nogle kvinder snyder sig til en eller anden underlig popularitet, som er der, uden at være der. De får en masse taletid i medierne på trods af, at det er mere end almindeligt svært at finde nogle, der vil indrømme, at de reelt er enige.

Jeg har fået nok af at høre på disse skrigeprinsesser, der i virkeligheden burde krones til at være Dronninger af Generalisering.

Denne generalisering er så utroligt ødelæggende for debatten og får mig til at tænke, at vi bør overveje, om der ikke snart skal indføres nogle begrænsninger i vores så højt elskede ytringsfrihed.

Ditte Giese er den, der sidst har pisset mig af i særlig grad.

 

Ditte Giese præsterer et klasseeksempel på vanvitig generalisering, diskrimination og manglende branchekendskab i en artikel på politiken.dk.

Om det i virkeligheden er et mislykket forsøg på at være morsom, høste anerkendelse i det finere københavnske borgerskab eller om hun i virkeligheden er så uvidende, som hun virker, skal jeg ikke kunne sige.

http://politiken.dk/kultur/fomo/

“Vi har en hel branche, hvor deadlines intet betyder. Jeg selv, og mange omkring mig, står midt i store byggeprojekter, der bliver forsinket i dage, uger, måneder. Hvorfor er det ok for håndværkere, mens alle andre bliver effektiviseret og djøf’et i hoved og røv?”

Herefter fortsætter hun galskaben med en punktformet liste for ligesom at udstille sin egen uvidenhed, så den ikke er til at tage fejl af:

“Deadlines, aftaler og opgaver er noget, vi tager ret alvorligt på arbejdsmarkedet. Man overholder dem, pinedød. Det, at man har en deadline, er helt essentielt og grundlæggende for, at for eksempel denne avis kan udkomme.

Sådan er det i de fleste brancher. At man holder, hvad man lover og aftaler. Undtagen hos håndværkere. Der er simpelthen mange så ting omkring håndværkerbranchen, jeg ikke forstår.

Her kommer en hitliste:

1. Før fanden får sko på
Hvorfor skal håndværkere absolut ankomme i éns hjem kl. 6.30? Tænder de helt sadistisk på folk, der løber ud af badeværelset med shampoo i håret? Har de et uerkendt behov for at barnliggøre kunden og råbe: Så står vi op! Hvem har bestemt, at lige præcis håndværkere ikke følger normal kontortid, men absolut skal forstyrre deres kunders morgenrutine for så til gengæld at have fri kl. 14?

2. 1.000 eller 100.000 kroner?
I alle andre brancher ved vi, hvad vi koster i timen. Alle freelancere, selvstændige og daglejere kan sige: Det tager mig fem arbejdsdage at tegne dit firmas nye logo, lave jeres hjemmeside, og det vil koste 10.000 kr. Så har vi en aftale. Men håndværkere siger: Jeg koster 1.200 kroner i timen (I øvrigt: What? Er du bygget af guld?), og opgaven vil tage mig 3 dage. Hvorefter de bruger 130 dage på opgaven, mens taxametret kører, og budgettet sprænges.

3. De faglærtes latinoer
Jeg oplever en snert af misundelse i vores forhold til håndværkere. De er arbejdsmarkedets latinoer med siesta, mañana-attitude og en iboende sexappeal (topmålet af fræk sex hedder sådan set håndværkersex). Mens alle vi andre er ved at blive effektiviseret, djøf’et og stresset ihjel, så tænker jeg: How the fuck er I lykkedes med det?

4. Overraskende ventetid
Der er altid pludselig og helt uventet lang leveringstid på materialer i byggebranchen. Men er det ikke deres job at vide den slags? Kan det komme bag på dem hver gang? Jeg stopper jo heller ikke med at skrive og skyder skylden på en blækleverandør, der hænger i bremsen, eller tastaturmanden, der desværre er taget på ferie. Men det er helt umuligt for håndværkere at koordinere med andre håndværkere. Kan vvs’eren ikke komme videre på grund af tømreren, går vedkommende da bare. Ikke noget med lige at tale sammen på tværs af faggrænser.

5. Forsvindingstricket
I alle andre brancher går man op i sit renommé, der afgør, om man får en bestilling næste gang og bliver anbefalet. Det virker håndværkere underligt ligeglade med. Hvis jeg skrev en indledning på en artikel, forsvandt et par uger, ikke tog telefonen og så gik på arbejde igen, skrev lidt videre, forsvandt en uges tid, mens jeg arbejdede for en anden kunde, som jeg så også forsvandt fra for lige at gøre den første kundes opgave halvfærdig, ville jeg aldrig, aldrig, aldrig blive hyret igen.

Det har desuden ingen konsekvenser, hvis en håndværker har lavet et afløb, som vandet løber væk fra i stedet for ned i, eller en vandhane pjasker vand på bordpladen i stedet for ned i vasken. De dukker aldrig op for at fikse det, og der må hyres nye folk til fejludbedring.

6. Har aldrig det, de skal bruge
Håndværkere skal altid hente materialer. En pakning, et særligt bor, en anden slags rør. De kigger efter det, de skal bruge, i bilen og kommer tilbage med den meget lidt overraskende melding: Jeg havde ikke lige den dims i bilen, så jeg bliver nødt til at hente den. Som kunde betaler man så for kørslen og tiden, de bruger i byggemarked eller på kaffebar eller med at køre børn til fodbold.

7. Betalt transport
Som arbejdsgiver til en håndværker forventes du at betale deres transport til og fra arbejde. Hvorfor? Vi andre får ikke betalt vores bil/tog/cykel. Kørepenge kan man jo trække fra i skat ligesom alle andre, der har langt til arbejde. Bor man inde i centrum, vil håndværkeren desuden ofte afkræve dig parkeringsafgiften også.

8. Sort, hvidt, orange
Det er nærmest en fornærmelse at bede om at få en regning. Som om håndværkere er en særlig sjælden art mennesker, der er fortjener ikke at betale skat. Det er i øvrigt sigende, at håndværkere er så dyre at hyre, at de får et statsstøttet (håndværker)fradrag smidt efter sig.

9. Tv-stjerner
Kun når kameraet ruller på de mange boligombygningsprogrammer, bliver der overholdt aftaler, knoklet og strammet baller. I fremtiden vil vi derfor alle optræde som hverdagens realitystjerner, når vi skal have et nyt toilet. Måske i tv-konceptet ’Håndværk til tiden’, hvor fagfolk skiftes til at kæmpe mod hinanden og uret.

Hendes pinlige udfald mod en hel befolkningssgruppe, fik mig helt op i det aller rødeste felt. Hvad bilder hun sig ind? Jeg er så utroligt træt af den generalisering, der er tidstypisk og enormt pinlig. Jeg forstår slet ikke det behov, der for tiden er for at nedgøre så store grupper som muligt og mest muligt.

Det fik mig til at skrive følgende kommentar til Politikens deling af hendes tåbelighed:

“Som stressramt håndværker bliver jeg pisse indigneret over en så latterlig generalisering. Kan kun sige én ting. Pil dit djøf-pis ud af dit valg næste gang, du står for at skulle træffe et. Så kan det være, at du lærer at træffe rigtige valg. Også når det gælder valg af håndværker.
Jeg kan ikke se, at det skal ligge en kæmpe gruppe af gode, ærlige, dybt professionelle og hårdtarbejdende mennesker til last, at du har haft nogle få dårlige oplevelser. Tag læsebrillen af og se verden i et større perspektiv. Er sikker på, at du vil blive positivt overrasket. Tag dig sammen, Ditte.”

Se det på Facebook via dette link

Måske er krudtet spildt, men i det mindste har jeg fået afløb, og det gør i sig selv det hele værd. Også selvom det desværre nok ikke ender i en shitstorm for Giese. Alligevel håber jeg på, at hun en anden gang bruger sin påståede intelligens til at vurdere, om det hun kommunikerer bør gøres anderledes. Situationen havde været en helt anden, hvis hun havde raset mod konkrete virksomheder i stedet for at lade hele branchen stå for skud.
Slutteligt vil jeg da gerne opfordre Giese til at kontakte mig, hvis hun en dag får lyst til at praktisere lidt rigtig journalistik og har brug for lidt baggrundsviden om håndværksbranchen, som hun tydeligvis intet kender til.

En læseværdig blog

Hold op hvor har jeg fået arbejdet meget med WordPress de seneste uger, og hold op hvor er der sket meget på det halve år, der er gået, siden jeg sidst arbejdede med det så “brugervenlige” blogsystem. For ja det er brugervenligt, hvis man kan leve med en standardversion, men hold kæft hvor kan jeg få lange løg af at få det til at spille helt som jeg vil have det.

Arbejdet med WP-systemet i denne omgang udsprang af, at Stina i lang tid har haft et ønske om at få sin egen blog, og arbejdet med den er nu så langt, at set-up’et er klar til at hun kan få lagt en masse indhold på siderne. Det inspirerer jo til forandringer og forbedringer på vores øvrige hjemmesider, men da hverdagen blev skudt i gang igen i dag, er det svært at sige noget konkret om en tidshorisont.

I min vælten rundt på det klistrede edderkoppespind, som vi i daglig tale betegner som Internettet, stødte jeg på en blog, som jeg klart finder læseværdig.

For det første fordi at blogejeren har skrevet en artikkel om det at flytte en WordPress installation fra én host til en anden, i et sprog som formentlig vil tilfredsstille den aller mest usagkyndige. Selvom artiklen er basal, så er den alligevel en god kogebogsopskrift, som gør det let at overskue, hvad det er man skal huske, når man vil flytte en blog.

For det andet fordi, bloggen er dansk, hudløst ærlig, fornærmende og indeholder stort set alt mellem himmel og jord.

For det tredje fordi, blogejerens politiske holdning på en lang række områder ligger i den modsatte grøft af min egen, og fordi min (som oftest) diplomatiske tilgang til verden provokeres og sættes i perspektiv.

Læs selv mere på http://www.jan-skinnerup.dk/