Billedkilde: politi.dk

Da jeg i forbindelse med et indbrudsforsøg i min firmabil rettede henvendelse til Fyns Politi, måtte jeg lægge telefonrøret på i en tilstand af forbavselse.

Den ellers venlige mand, jeg talte med, fortalte nemlig, at jeg naturligvis var velkommen til at anmelde hændelsen, men at man hos Fyns Politi egentlig ikke er interesseret i oplysninger om, hvor og hvordan hærværk på og indbrud i biler foregår. Som han sagde: “Der er så mange af dem”.

Og det har han jo absolut ret i. Men som jeg sagde til ham indledningsvis, var jeg egentlig ikke interesseret i at anmelde hændelsen, da jeg ikke havde mistet noget, og sagen alligevel ville være umulig at opklare. Jeg ringede udelukkende fordi, jeg var af den overbevisning, at Politiet indsamlede den slags oplysninger for at være i stand til at danne sig et overblik over, hvor i politikredsen der sker hvad. Og også om der sker en bestemt udvikling i bestemte områder og typer af kriminalitet.

Det gør man så tilsyneladende ikke det store i hos Fyns Politi. Det er da ikke betryggende, at man som borger ved, at Politiet altid vil være på bagkant fordi, de arbejder ud fra fornemmelser og ikke fakta. Fakta som burde være let at registrere og at arbejde ud fra.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det i høj grad handler om ressourcer, men det ændrer ikke min holdning om, at planlægningen af indsatser bør have en høj prioritet hos en udøvende magt. Jeg kan da kun være bekymret for, at billedet er det samme over hele landet.

PDF formatet har efterhånden en del år på bagen, men vinder stadig større indpas hos flere og flere. Med de seneste versioner af office-programmerne er det blevet muligt at gemme sine dokumenter som PDF-filer, hvilket helt sikkert har været et godt tiltag, da formatet giver alle en mulighed for at læse filen via gratisprogammet Adobe Acrobat Reader. Samtidig er formatet mere sikkert end de gængse ”office-formater”, da det kræver helt særlige programmer at ændre i dokumentet.

Office kommer til kort
Før tiltaget i Office var det nødvendigt at installere en virtuel printer, der var i stand til at udskrive dine dokumenter i PDF formatet. Det fungerede fint, men det er nu lettere, at du ikke skal spilde din tid med at lede efter og installere endnu et program på din maskine. Og dog. For funktionen i Office kommer alligevel til kort, så snart du har brug for at lave PDF-filer i andre programmer end dem, som Office pakkerne tilbyder. Ikke engang alle Microsofts egne programmer er i stand til at udføre opgaven. Vil du for eksempel udskrive fra en hjemmeside i Internet Explorer, skal du enten gøre det på papir eller i Microsofts eget format XPS, som jeg på ingen måde er blevet glad for, da formatet er tungt, og for de flestes vedkommende skal filerne åbnes i Internet Explorer, hvor processen med at åbne dem opleves som noget langsommelig.

Derfor vil det altså alligevel være en god idé at installere et program (en virtuel printer) på din computer, så du er sikker på, at du kan oprette PDF-filer uanset hvilket program, du måtte ønske at gøre det fra. Et ganske fint og gratis program til opgaven kunne være det velkendte Cute PDF Writer.

Hvad er en PDF printer?
Der findes et utal af PDF-printere, som også kan kaldes ”PDF-Writer”, ”PDF-Maker” m.m., og de fås i både gratis- og betalte versioner. De fungerer typisk ved, at der oprettes en virtuel printer på din maskine, som du kan vælge på lige fod med din almindelige printer, når du ønsker at udskrive et dokument, et billede, en hjemmeside m.m. Du kan sågar installere PDF printeren som standardprinter, så dine udskrifter altid vil blive oprettet som PDF-fil. Typisk oprettes PDF-filen ved, at du vælger at udskrive, vælger PDF-printeren og derefter ”udskriver” (gemmer) dit dokument elektronisk som PDF-fil.

Den typiske PDF printer kommer til kort
Jeg arbejder ofte med dokumenter i mange forskellige programmer, hvilket stiller krav til modtageren, når dokumenterne skal åbnes og læses. Ofte er det flere dokumenter omhandlende én helt specifik ting, og hvis jeg skulle sende dokumenterne via mail, ville det stille større krav til modtageren, at åbne dokumenterne i den rigtige rækkefølge for derefter at klikke sig igennem de forskellige programmer, end jeg ønsker. Derfor har jeg brug for at kunne lave PDF-filer, som indeholder alle dokumenterne i ét og samme dokument, og her kommer den typiske PDF-printer til kort. Som regel kan den kun udskrive fra ét format af gangen, og særligt, hvis du bruger en gratis version, er sandsynligheden herfor stor.

Opret PDF af flere (forskellige) filer på en gang
Men det er muligt at finde programmer, der er i stand til at klare opgaven. For eksempel bruger jeg et gratis program, der hedder PDFCreator. PDFCreator giver nemlig mulighed for at udskrive til en kø, hvor du til sidst kan kompilere (samle) udskrifterne til én PDF-fil. Fremgangsmåden er ganske simpel og lige til at gå til. Jeg giver et eksempel nederst, som er den seneste PDF, jeg har oprettet af et worddokument, et exceldokument og en PDF. På den måde kan jeg nøjes med at sende én fil, så modtageren ikke mister modet og samtidig får hele mit budskab i nøjagtig den rækkefølge, jeg ønsker.

Smart og omkostningsfrit! Held og lykke med det!

Uddybende beskrivelse af fremgangsmåde for oprettelse af PDF i PDFCreator
Jeg har et worddokument (.docx), som jeg ønsker som forside, et regneark (.xlsx), som jeg ønsker som uddybning og noget dokumentation (.pdf) fra en producent, som skal afslutte dokumentet. Derfor udskriver jeg først worddokumentet til PDF printeren. Her dukker en dialogboks op, hvor jeg blandt andet kan navngive dokumentet og vælge om det skal udskrives til en kø eller direkte som PDF. Jeg vælger naturligvis ”Wait (Collect)” for at udskrive til køen. Derefter udskriver jeg regnearket, som automatisk tilføjes den kø, jeg netop har oprettet, og til sidst naturligvis PDF-filen indeholdende dokumentationen. Til sidst trykker jeg på ikonet ”Combine All”, hvilket slår alle filerne sammen, så der kun er en fil tilbage i køen. Herefter trykker jeg ”Print”, hvor dialogboksen fra tidligere igen dukker op. Denne gang trykker jeg ”Save”, hvorefter PDF-filen oprettes.

Når du trykker ”Combine All” og derefter vælger at oprette din PDF, oprettes den, så den udskrift, der står øverst på listen vil være det første, der vises i PDF-filen. Det er dog ikke nødvendigt at udskrive dokumenterne i den rækkefølge, du gerne vil have dem til at ligge i, da du har mulighed for at rykke dem op og ned i køen inden du kompilerer (trykker Combine All).

Screenshot

Jeg har nu i noget tid brugt en ret smart og tilmed gratis applikation, som gør det muligt, at få vist telefonens skærm på computeren. 

Med smartphones, som er avancerede at bruge og opsætte, har applikationen virkelig sparet mig en masse tid, da jeg kan arbejde på telefonen med pc’ens tastatur og mus. 

Samtidig er der også en masse tid at spare på sms’er. For når jeg arbejder ved computeren, er det da lettere at have telefonen sluttet til, og når jeg så får en sms, kan jeg både se og besvare den på computeren. På den måde slipper jeg for at tage telefonen op, og er dermed hurtigere tilbage ved arbejdet.  Tit bruger jeg telefonen som modem, og derfor er telefonen alligevel sluttet til computeren, og så ville det jo være dumt ikke at udnytte muligheden for at arbejde med telefonen samtidigt. 

Applikationen hedder MyMobiler, og kan findes på hjemmesiden mymobiler.com. Den er både gratis at downloade og at bruge. 

Jeg har ikke haft problemer med at installere programmet, som både kommer til at ligge på telefonen og pc’en, når det installeres. Du skal dog være opmærksom på, at programmet for at fungere skal bruge Microsoft Active Sync. 

Held og lykke med det og husk, at jeg gerne vil høre om dine erfaringer.

Nu er bilejere igen kommet på den politiske dagsorden, og der er flertal for at ændre i den måde, hvorpå registreringsafgiften opgøres.

Den seneste artikel på Tv2 (åbner i nyt vindue) om emnet fastslår, at Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre er enige om en løbende betaling i form af højere grønne afgifter.

Jeg er som så mange andre træt af differentierede afgifter, der er dyre at indføre og siden hen at administrere, og jeg ville ønske, at politikerne bare var en smule mere opfindsomme.

Jeg er langt fra ekspert på området, og jeg har ingen forudsætning for at vide, om der er andre lovgivninger der forhindrer det, men som jeg ser det, ville den mest fornuftige løsning på politikernes ønske være, at holde fast i nedsættelsen af registreringsafgiften og samtidig indføre en særlig miljøafgift på hver liter solgt benzin og diesel. Dermed ville det samme resultat som først blevet foreslået løst ved indførelse af satelitovervågning kunne opnås. Med en direkte afgift på hver liter brændstof, ville de der kører meget eller har en bil, der ikke kører langt på literen skulle betale mest. Altså er politikernes mål opnået i og med, at dem der bruger vejene mest og udleder mest Co2, også er dem, der betaler mest af regningen.

Samtidig må der være en økonomisk gevinst for samfundet ved, at opkrævningen ikke foregår hos bilejerne men hos benzinselskaberne. Alt andet lige er der færre opkrævninger, der skal planlægges og implementeres i det fungerende system.

Jeg deltager i øjeblikket i debatten på Tv2′s facebookside om madordningen.
(Direkte link der åbner i et nyt vindue: http://www.facebook.com/tv2nyhederne/posts/131902853533339)

På denne side vil jeg samle mine holdninger i takt med at de kommer frem i debatten.

Jeg har desværre ikke haft tid til at sætte mig ind i madordningen på landsplan. Men der er noget, der kunne tyde på, at der er nogle lokalpolitikere, der må stå med en dårlig smag i munden, og som må forventes at blive “straffet” af vælgerne på et tidspunkt. Jeg ved, at man flere steder i Odense har sagt ja til den nye ordning fordi, man i forvejen havde en madordning, der betød at forældrene kun selv skulle sørge for middagsmaden. Argumentet for at stemme ja til den nye ordning, var i den forbindelse, at forældrene dermed helt kunne undgå at tænke på madpakke til ungerne. Nu indføres der så i nogle kommuner forældrebetaling for formiddagsmaden. Jeg håber ved gud ikke, at det er i de kommuner, hvor forældrene har sagt ja til den nye ordning, da det jo så vil få helt urimelige økonomiske konsekvenser for forældrene. Man kunne få tanken, at ordningen alligevel indeholder en smule profiterende virksomhed for kommunerne. Men ok. Det jo ikke lige frem en hemmelighed, at kommunerne generelt er elendige til at etablere rimelige indkøbsaftaler.

Jeg deltog i et informationsmøde i min datters børnehave, hvor jeg gerne ville have svar på, hvilke retningslinjer kommunerne lovmæssigt havde at følge. Om kommunerne kan ændre grundlaget for frokostordningen efter behag, hvilket jeg ikke kunne få svar på. Jeg kan lige se, at vi i børnehaven stemmer ja, og de lokale politikere senere hen ændrer grundlaget for ordningen med større økonomisk byrde for forældrene til følge. Ordningen er jo forældrebetalt. Gad vide om det overhovedet er lovligt, at sælge et produkt uden at kunne oplyse den faktiske pris på produktet. Hvis vi siger ja til ordningen, siger vi jo ja til ordningen i 2 år. Hvad nu hvis man finder ud af at ordningen bliver meget dyrere det andet år? Hvem betaler så ekstraregningen? I sidste ende bliver det jo forældrene. Spørgsmålet er bare, om regning skal betales på et girokort eller via skatten. Eller hvad hvis den rent faktisk kunne gå hen og gøres billigere? Får vi så penge tilbage? Næppe! Hver en krone vil blive brugt, uanset om det er rimeligt eller ej. Jo det er helt sikkert et velfunderet grundlag det hele er bygget på. Særligt når man tænker på, at stort set alle kommuner er i dyb krise og netop nu indfører besparelser for de kommende år.

På det før omtalte møde udbad jeg mig også argumenter FOR ordningen, da jeg ikke selv kunne se nogle. Jeg fik ikke ét eneste positiv. Det er imponerende. Nu har jeg så fået et af Michella Iris Kofoed-Berg på facebook, der skriver, at det er positivt at børnene ikke kan drille hinanden med madpakkerne. Ja hvis det dog bare så enkelt. For med ordningen vil det da netop blive tydeligt, hvem der er kræsen, hvem der er allergiker osv. uden hensyntagen til, hvordan det enkelte barn måtte have det med det. Et madpakke-drilleri er let at stoppe i situationen, men hvis det enkelte barn udstilles på en ”mad-særhed”, bliver det straks vanskeligere at kontrollere.

Jeg synes også, at kommentarerne her udstiller et vigtigt kriterium særdeles godt. For hele ordningen står og falder med, hvem der ansættes til at køre ordningen i den enkelte institution. I Odense ansættes personalet for 2 år ad gangen, hvilket muligvis ikke er det store problem i disse tider. Men ser vi lidt ud i fremtiden, tror jeg, at det vil blive svært at finde det helt rigtige personale til så korte ansættelser og til så få timer. I vores børnehave taler vi om en stilling på 17 timer om ugen. Hvordan kan vi være sikker på at få den bedste og mest kvalificerede køkkenassistent på så ringe vilkår?

Claus Tutter Andreasen siger på facebook, at SF nu tuder over at have brugt millioner på at istandsætte køkkener. Men hvis du bor i Odense, ved du også, at politikerne her, aldrig har næret noget ønske om denne ordning. Jeg vil dog give dig ret i, at de kunne have råbt meget højere på et meget tidligere tidspunkt i stedet for at vente til nu, hvor det er for sent.

Sagen om madordningen viser ganske klart en politisk brøler af karakter, hvis lige man skal lede længe efter. Jeg leder stadig efter positiver, så hvis du sidder med nogle, hører jeg gerne om dem. For jeg synes ærlig talt ikke, at en for forældrene fordyrende ordning som på ingen måde inddrager børnene i madlavningen, men som tvært i mod fratager dem den selvbestemmelse og deltagelse, som vi som forældre kan give dem, ikke hører hjemme i et børnehus. Og slet ikke, når det ikke kan garanteres at maden bliver af bedre kvalitet, end den forældrene i forvejen leverer hver eneste dag.

Svar til Anne Louise Bjerregaard:

Anne Louise Bjerregaard Petersen: Jeg er helt enig i, at der rundt omkring findes forældre, der har svært ved at leve op til opgaven som forældre. Ikke desto mindre bør det ikke “gå ud over” alle de forældre, som godt kan finde ud af det. Og da slet ikke de forældre, som i forvejen lever med et meget stramt budget. Jeg synes det er fint, at man vil sikre de børn, der har en dårlig eller slet ingen madpakke med en ordentlig frokost, jeg mener bare ikke, at en fælles madordning er løsningen. Til at starte med må det dreje sig om oplysning. Mange børnehaver har en kostpolitik, som forældrene selvfølgelig skal gøres opmærksom på. Dernæst må det indskærpes over for forældrene, at den skal efterleves. Man kunne jo i stedet for en fælles madordning forsøge sig med at åbne op for muligheden for at tvinge forældre, der efter råd og vejledning stadig ikke vil følge politiken, ind i madordning, hvor det altså er det reelle mindretal, der i første omgang var årsag til ordningen, som pålægges en udgift, så deres børn sikres en ordentlig frokost.

Svar til Else Lunardi:

Else Lunardi: Ja netop dine sidstnævnte forslag ville jo være en gevinst for ordningen, og ville helt sikkert få mig til at genoverveje min holdning til den. Men man må bare ikke have børnene med i køkkenet af hygiejnemæssige årsager. De må være med til at tilberede maden, hvis det drejer sig om tilberedning af råvarer, som skal koges. Det næste problem er imidlertid, at der slet ikke er sat ressourcer af til at gennemføre sådanne pædagogiske aktiviteter.