Team Rynkeby Skoleløbet 2017

Logo Team Rynkeby Skoleløbet 252 høj


Så er det igen ved at være tid til årets Team Rynkeby Skoleløbet.

Traditionelt har Thilde været den glade indsamler af mindst kr. 1.200,00 som vi stolt har kunnet overdrage et par uger efter løbet.

I år deltager vi så for første gang med hele tre børn, og det kunne være rigtigt sjovt, hvis vi gennemsnitligt kunne opnå det samme beløb som tidligere pr. barn, selvom vi ved, at det bliver svært at opnå 😉

Vi håber, at du vil støtte med et beløb, og selv det mindste beløb har stor betydning. Skriv til os, hvis du har lyst til at komme på én eller flere sponsorsedler.

Ungerne løber fredag den 7. april, og du vil senest dagen efter løbet modtage resultatet og få nogle dage til at overføre beløbet til os.

Vi håber meget at høre fra dig og senest onsdag den 5. april.

Team Rynkeby Skoleløbet Plakat Sponsorseddel Team Rynkeby Skoleløbet
Læs mere om Team Rynkeby Skoleløbet 2017. Du kan se plakaten i fuld størrelse, hvis du klikker på billedet herover. Kontakt os, hvis du har lyst til at gøre en på flere måder god gerning ved at blive skrevet på en sponsorseddel.

Du kan også læse mere på http://www.team-rynkeby.dk/skoleloebet.aspx

Google Maps – Smart men tankevækkende

Overvågningssamfundet er en meget debatteret størrelse og med god grund.

Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det kommet for at blive. Og vi skal finde en måde at agere i det, og huske at passe på os selv.

Videoen herunder forholder sig ukritisk til emnet og fik mig nok en gang til at tænke på, hvor fascinerende og skræmmende det egentlig er.

Julen er (åbenbart stadig) ikke for muslimer

Jeg faldt over et opslag skrevet af Mattias Tesfaye på sin Facebookside. Han var faldet over et opslag i gruppen “Vejen til Allah“, som er virkelig trist læsning.

Jeg faldt så et stykke nede i kommentarsporet over, at forfatteren, Fatema Abdol-Hamid, til det oprindelige opslag forsøgte sig med en form for tilbagerulning, som jeg blev nødt til at kommentere, selvom jeg ellers øver mig i at tie stille i debatter på Facebook.

Er folk i Kundeservice dummere end gennemsnittet? 

En velment oplysning sendt pr. mail til kundeservice i en større dansk butikskæde her til morgen udviklede sig i løbet af dagen til en korrespondance, jeg til sidst så mig nødsaget til at terminere med besked om, at medarbejderens chef skulle være hjerteligt velkommen til at kontakte mig pr. telefon i morgen.

Jeg troede ærligt talt ikke, at mine løg kunne blive længere. Men det kunne de.

Jeg sendte til morgen en velmenende mail til en større dansk butikskæde med oplysning om nogle kvalitetsproblemer for enkelte produkter i sortimentet.

På intet tidspunkt nævnte jeg ordet reklamation. På intet tidspunkt nævnte jeg, at jeg var utilfreds.

Tvært i mod handlede min henvendelse kun om mine observationer, som jeg mente, at en kæde, der bryster sig af et højt niveau af kvalitetssikring og på deres hjemmeside oplister den ene kontrolinstans efter den anden, kunne have glæde af at kende mere til.

Men kundeservice og kvalitetssikring stod vist ikke højt på den formentlig meget korte lystavle hos den medarbejder, der fik opgaven at besvare min henvendelse.

Som udgangspunkt synes jeg altid, at det er rart at få et hurtigt svar på en henvendelse. Det forudsætter dog, at svaret bærer præg af, at min henvendelse er blevet læst. Ikke nødvendigvis forstået. Men i det mindste læst.

Hvis modtageren er tvivl om noget, vil jeg spørges.

Det er også helt ok, at man gerne vil svare kunderne hurtigt, men i det mindste må denne målsætning indeholde et krav om, at man udbeder sig betænkningstid, hvis henvendelsen er anderledes eller måske lidt mere kompliceret end vanligt.

I mit tilfælde havde jeg ikke forventet meget andet end et svar med et tak for henvendelsen, og at man ville undersøge det nærmere. Man kunne også sagtens have valgt at stille et par opklarende spørgsmål, hvis man fandt det nødvendigt i forhold til sagens opklaring.

Man kunne også have valgt at påbegynde en behandling og være vendt tilbage senere, hvis man havde brug for yderligere information for at kunne komme videre.

I stedet blev man ved med at skrive mails til mig om, at man havde brug for et fakturanummer for at kunne oprette en reklamation. På intet tidspunkt forstod man i “Kundeservice”, at jeg ikke var interesseret i at lave en reklamation. Det var en service fra min side. En information om at de formentlig har et problem.

Jeg var til sidst nødt til at skrue bissen på, og bad medarbejderen om at vise vores korrespondance til sin chef, som forhåbentlig ville vide, hvordan der skulle handles.

Herefter hørte jeg heldigvis ikke mere, og om de har løst problemet eller ej, kan jeg derfor ikke svare på. Og jeg er faktisk også ligeglad. Jeg ved bare, at det er slut med at handle foder i Petworlds forretninger, da vi gentagne gange har oplevet møl i foderet derfra.

 

Møl i foderet er måske ikke farligt, men de er ulækre, og vores kanin vil ikke spise foder, der er ramt. Jeg ved det ikke, men måske møllenes efterladenskaber ændrer smagen?

Herunder ser du den video, som jeg sendte til Petworlds kundeservice, så de kunne se, hvilke dyr, der var tale om. Formentlig et to-farvet frømøl; Plodia Interpunctella.

12 timer

Så mange timers søvn krævede det, at jeg havde skrevet indlægget “Hold kæft, Ditte Giese“.

Det tog mig det meste af en dag at skrive det, og det bød mig at gå i seng klokken 20.00 og sove i 12 timer.

Indlægget består af 1296 ord, hvor præcis de 800 af dem var citeret tekst.

Jeg tænker ikke, at det for mit “normale Jeg” ville være den store opgave at skrive 496 ord, og oplevelsen får mig da kraftigt til at overveje, om jeg er nødt til at udsætte ambitionen om at få skrevet lidt mere.

Når jeg tager et kig på hjemmesidens database, kan jeg se, at mine aktiviteter på bloggen var kraftigt dalende fra 2010. Der har frem til i dag været nogle få ultra korte perioder, hvor jeg har fået skrevet lidt, hvoraf det meste dog stadig ligger uafsluttet i databasen, og aldrig er lagt op. Endnu værre ser det ud, hvis jeg danner mig det samme overblik over vores private hjemmeside.

Med andre ord har jeg bare fundet endnu flere beviser på, at jeg skulle være stoppet op og have trukket vejret noget før, så jeg ikke nu skal sidde med en kogt hjerne og forsøge at kæmpe mig tilbage.

Pas på dig selv derude!

Det er så nederen

Tænk engang. Det er lykkedes min kone, at sikre sig en aftale med sin arbejdsgiver om en ordentlig omgang efteruddannelse.

Efteruddannelse på akademiniveau, som vil give hende et velfortjent kompetenceløft og nogle udfordringer, som hun nok ind i mellem føler, at hun mangler lidt i jobbet samtidig med at hun får papir på noget af det, hun i forvejen er så dygtig til.

Og så sidder jeg bare her og føler, at det er pisse nederen.

Nej ok. Det er ikke sandt. Jeg er pisse stolt af hende. Det er så velfortjent, som det kan være, og jeg ønsker virkelig, at hun får det ud af det, som hun håber på.

Hendes opstart i dag har bare mindet mig om, at jeg var nødt til at afbryde min egen uddannelse, da jeg tidligere på året gik i sort. Jeg blev, som så mange andre, ramt af stress.

En fortælling der er pisse vigtig, og som jeg hele tiden har vidst, at jeg havde et behov for at fortælle men på ingen måde været i stand til at fortælle.

Jeg har den senere tid oplevet meget tydelige fremskridt, og jeg håber, at jeg nu så småt er klar til at tage fat på emnet for alvor. Det er en fortælling, jeg ikke kan slippe, for sidder der bare én enkelt derude, der kan have glæde af min version, så skal den ene så sandelig også have den.

Mit største problem er trods fremskridt, at min fortælling har en masse huller. Ting jeg ikke kan huske, ting jeg husker forkert eller har en forkert opfattelse af, fordi jeg i lange perioder har været helt ude af trit med mig selv.

Jeg er stadig ikke rask, men min hjerne fungerer bedre end den har gjort længe, og lyset for enden af tunnelen er klarere end nogensinde før. Jeg er tilbage til at kunne bruge hjernen. Det er bloggen her et bevis på. Jeg kan igen producere tekster, omend det tager dobbelt så lang tid, som før jeg måtte kaste håndklædet i ringen.

Jeg har besluttet, at tiden er inde til at starte fortællingen, der er så surrealistisk, at jeg formentlig aldrig helt kommer til at forstå det.

Jeg glæder mig til rejsen, selvom jeg faktisk nok mest frygter den.

Flere spor på motorvejen er en menneskeret

Uanset hvor meget jeg prøver, så sidder jeg alligevel tilbage med en smule bitter smag i munden. Vi vælger konstant at kaste milliarder af kroner efter anlægsprojekter mens børn, unge, ældre og dem der skal tage sig godt af dem, konstant bliver frarøvet livskvalitet. Bid for bid. Men hvad gør det? På et tidspunkt har vi jo seks spor, letbaner og tilsvarende se-hvad-jeg-kunne-anlæg i hele landet. Det er da vel også noget at glæde sig over. Skide være med resten.

En læseværdig blog

Hold op hvor har jeg fået arbejdet meget med WordPress de seneste uger, og hold op hvor er der sket meget på det halve år, der er gået, siden jeg sidst arbejdede med det så “brugervenlige” blogsystem. For ja det er brugervenligt, hvis man kan leve med en standardversion, men hold kæft hvor kan jeg få lange løg af at få det til at spille helt som jeg vil have det.

Arbejdet med WP-systemet i denne omgang udsprang af, at Stina i lang tid har haft et ønske om at få sin egen blog, og arbejdet med den er nu så langt, at set-up’et er klar til at hun kan få lagt en masse indhold på siderne. Det inspirerer jo til forandringer og forbedringer på vores øvrige hjemmesider, men da hverdagen blev skudt i gang igen i dag, er det svært at sige noget konkret om en tidshorisont.

I min vælten rundt på det klistrede edderkoppespind, som vi i daglig tale betegner som Internettet, stødte jeg på en blog, som jeg klart finder læseværdig.

For det første fordi at blogejeren har skrevet en artikkel om det at flytte en WordPress installation fra én host til en anden, i et sprog som formentlig vil tilfredsstille den aller mest usagkyndige. Selvom artiklen er basal, så er den alligevel en god kogebogsopskrift, som gør det let at overskue, hvad det er man skal huske, når man vil flytte en blog.

For det andet fordi, bloggen er dansk, hudløst ærlig, fornærmende og indeholder stort set alt mellem himmel og jord.

For det tredje fordi, blogejerens politiske holdning på en lang række områder ligger i den modsatte grøft af min egen, og fordi min (som oftest) diplomatiske tilgang til verden provokeres og sættes i perspektiv.

Læs selv mere på http://www.jan-skinnerup.dk/

Lidt for drengerøven

Der er altså en hel del ting på coolstuff.dk, som godt kunne tåle at blive afprøvet af den indre drengerøv.

Bemærk at vi endnu ikke selv har handlet på siden,  og dermed ikke direkte kan opfordre til at gøre det. Som altid er det vigtigt at du undersøger webshoppen grundigt, inden du vælger at handle i den. Brug evt. trustpilot.dk som et redskab til at finde ud af, om du tør stole på forretningen. Vi vender naturligvis tilbage med egen erfaring om coolstuff.dk, når vi har en.

Update:
Bestilte varer søndag aften, som jeg havde i min Døgnpost tirsdag morgen. Så kan det vist ikke gå meget hurtigere. Med andre ord vil jeg ikke være nervøs for at handle hos coolstuff igen 😉

http://www.coolstuff.dk/Suermagneter

Politiet slækker på registrering

Billedkilde: http://www.politi.dk/da/aktuelt/presse/billedgalleri/
Billedkilde: politi.dk

Da jeg i forbindelse med et indbrudsforsøg i min firmabil rettede henvendelse til Fyns Politi, måtte jeg lægge telefonrøret på i en tilstand af forbavselse.

Den ellers venlige mand, jeg talte med, fortalte nemlig, at jeg naturligvis var velkommen til at anmelde hændelsen, men at man hos Fyns Politi egentlig ikke er interesseret i oplysninger om, hvor og hvordan hærværk på og indbrud i biler foregår. Som han sagde: “Der er så mange af dem”.

Og det har han jo absolut ret i. Men som jeg sagde til ham indledningsvis, var jeg egentlig ikke interesseret i at anmelde hændelsen, da jeg ikke havde mistet noget, og sagen alligevel ville være umulig at opklare. Jeg ringede udelukkende fordi, jeg var af den overbevisning, at Politiet indsamlede den slags oplysninger for at være i stand til at danne sig et overblik over, hvor i politikredsen der sker hvad. Og også om der sker en bestemt udvikling i bestemte områder og typer af kriminalitet.

Det gør man så tilsyneladende ikke det store i hos Fyns Politi. Det er da ikke betryggende, at man som borger ved, at Politiet altid vil være på bagkant fordi, de arbejder ud fra fornemmelser og ikke fakta. Fakta som burde være let at registrere og at arbejde ud fra.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at det i høj grad handler om ressourcer, men det ændrer ikke min holdning om, at planlægningen af indsatser bør have en høj prioritet hos en udøvende magt. Jeg kan da kun være bekymret for, at billedet er det samme over hele landet.