Google Maps – Smart men tankevækkende

Overvågningssamfundet er en meget debatteret størrelse og med god grund.

Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det kommet for at blive. Og vi skal finde en måde at agere i det, og huske at passe på os selv.

Videoen herunder forholder sig ukritisk til emnet og fik mig nok en gang til at tænke på, hvor fascinerende og skræmmende det egentlig er.

Apps kræver tilladelser – Men Hvorfor?

http://appoteket.dk/tilladelser.php
http://appoteket.dk/tilladelser.php

Apps kræver tilladelser. Nogle apps kræver flere end andre, men hvorfor og hvad betyder alle disse tilladelser?

De fleste ved efterhånden heldigvis, at de skal værne om privatlivet og være påpasselige med at installere apps på telefonen i blinde.

De fleste af os kommer dog til det alligevel, ganske simpelt fordi det er svært at finde ud af og også at huske, hvad tilladelserne egentlig betyder.

Jeg kritiserer ofte udviklere mere eller mindre offentligt, når de laver apps, der kræver tilladelser, der er urimelige. Ind i mellem er jeg lykkedes med at trænge igennem og fået nogle af dem til at ændre deres apps.

Som udgangspunkt installerer jeg ikke apps, der vil have adgang til mine personlige oplysninger som kalender, kontaktpersoner, konti og lignende.

Ind i mellem ser jeg igennem fingre med kravene. Enten fordi appen er en must-have-app, eller fordi jeg har tillid til at udvikleren passer på mine oplysninger.

Google har tidligere ikke været meget for at fortælle os, hvad tilladelserne egentlig betyder. Det er fx ikke sådan, at du får en forklaring af tilladelserne, samtidig med at du installerer en ny app. Vi bliver gjort opmærksomme på, hvilke tilladelser en app kræver, men ikke hvad de betyder. Google har dog lavet en udmærket oversigt, som du finder her: https://support.google.com/googleplay/answer/6014972?p=app_permissions&rd=1&hl=da.

Desværre giver listen måske ikke et helt klart billede af, hvad tilladelserne så kan bruges til af udvikleren. Derfor er det heldigt, at vi har Kim Ludvigsen, der har taget sig tid til at give os et fornuftigt overblik og tilmed i et sprog, som er til at forstå. Du finder hans gennemgang af tilladelserne på http://appoteket.dk/tilladelser.php.

Rigtig god læselyst.

Nedlæg din Skype-Konto

Hvis du (ligesom jeg) mener, at Skype er en usandsynlig dårlig kommunikationsplatform, har du måske mest af alt lyst til at nedlægge din konto.
Sådan havde jeg det i hvert tilfælde.
Jeg blev i første omgang noget fortvivlet, da jeg loggede ind på Skype for at lukke min konto, da Skype begyndte at stille en hel masse spørgsmål, og ville have mig til at sende en mail til Microsoft om mit ønske. De har gjort, hvad de kunne for at gøre det så besværligt som muligt at opsige forholdet. Heldigvis opdagede jeg et smuthul, som gjorde det ekstremt ukompliceret, og jeg vil utroligt gerne dele det med dig, så du ikke rammer den hårde mur, som jeg ramte til at starte med.

Log ind på skype.com/portal/account/settings

Herefter kommer du til en side med kontoindstillinger, hvor du kan se, hvilke konti du har knyttet sammen.

Som du kan se havde jeg knyttet Skype sammen med min Microsoft konto, og jeg valgte at fjerne tilknytningen.

skype_kontoindstillinger

Herefter kom følgende besked frem:

luk_Skype-konto

That did the trick for me 😉

Hvorom alting er, så slipper du ikke for at skrive en mail til Microsoft, hvis du vil slettes helt fra Skype. De gemmer jo stadig dine oplysninger, som du til enhver tid har ret til at få oplyst og slettet. Men ønsker du det, er du nødt til at skrive til dem.

Lumia – Nokia eller Microsoft?

Som Lumia Windows Phone ejer kan det være svært at finde ud af, hvor man skal henvende sig, hvis man har spørgsmål eller ønsker til forbedringer af produktet.

Jeg er ikke ekspert på området, og har ikke fulgt med i den seneste udvikling af sammensmeltningen mellem Nokias telefoner og Microsofts software.

Jeg fandt i en supportsag ud af, at der findes et site, hvor man kan komme med forslag til forbedringer af software og features, ligesom man kan stemme på andres forslag.

Som jeg ser det, overgår Nokias Lumia telefoner langt de fleste andre smartphones på markedet, og det er vigtigt, at eksisterende brugere bakker op om produkterne til fordel for nuværende og fremtidige brugere af Nokias Windows telefoner.

Samtidig kan der være en opgave i at bevare de fede ting, som vi har glæde af som de er, og som vi ønsker bevaret i sin nuværende form for ikke at miste de features, som vi holder aller mest af.

Du finder siden her: https://windowsphone.uservoice.com/forums/101801-feature-suggestions

Konvertering af mediefiler

moviemaker.jpg

Ind i mellem har jeg behov for at konvertere mediefiler. Fx optager jeg selv efterhånden en del videoer med min mobiltelefon, som gemmes i .mp4, der er et forholdsvis tungt filformat til visning på Facebook eller andre mediesider.

Derfor har jeg ind i mellem behov for at konvertere mine videoer fra .mp4 til et andet format, og da jeg fik ny bærbar manglede jeg et program til at gøre det.

Eller gjorde jeg? Nej faktisk ikke.

Den indbyggede Windows Moviemaker kan nemlig sagtens klare opgaven, og tilmed i en masse forskellige kvaliteter. Lynhurtigt var min første video halveret i størrelse og stort set uden tab af kvalitet.

Så lad være med at spilde tiden på at lede efter en gratis converter på nettet. Der findes så meget Crapware på nettet, som du hurtigt går galt i byen med. Både hvad angår kvalitet og sikkerhed.

Smart Mobil App

MyMobiler Screenshot
MyMobiler Screenshot

UpDate 24-02-2013:

App’en er på et tidspunkt udviklet til også at fungere på Android, så den er altså stadig aktuel.

Det har desværre ikke været muligt for mig at få den til at fungere på Windows Mobile 7 i samspil med Windows 8.

Håber at udvikleren vil arbejde på sagen, for det er altså en skide genial app, som jeg savner meget.

Postet første gang 02-12-2010:

Jeg har nu i noget tid brugt en ret smart og tilmed gratis applikation, som gør det muligt, at få vist telefonens skærm på computeren.

Med smartphones, som er avancerede at bruge og opsætte, har applikationen virkelig sparet mig en masse tid, da jeg kan arbejde på telefonen med pc’ens tastatur og mus.

Samtidig er der også en masse tid at spare på sms’er. For når jeg arbejder ved computeren, er det da lettere at have telefonen sluttet til, og når jeg så får en sms, kan jeg både se og besvare den på computeren. På den måde slipper jeg for at tage telefonen op, og er dermed hurtigere tilbage ved arbejdet.  Tit bruger jeg telefonen som modem, og derfor er telefonen alligevel sluttet til computeren, og så ville det jo være dumt ikke at udnytte muligheden for at arbejde med telefonen samtidigt.

Applikationen hedder MyMobiler, og kan findes på hjemmesiden mymobiler.com. Den er både gratis at downloade og at bruge.

Jeg ved det ikke, men jeg går ud fra, at den kan bruges sammen med alle telefoner, der kan sluttes til en PC. Men du bliver næsten nødt til selv at forsøge dig frem, og også gerne skrive en kommentar her på siden, om hvilke erfaringer du gør dig.

Jeg har ikke haft problemer med at installere programmet, som både kommer til at ligge på telefonen og pc’en, når det installeres. Du skal dog være opmærksom på, at programmet for at fungere skal bruge Microsoft Active Sync.

Held og lykke med det og husk, at jeg gerne vil høre om dine erfaringer.

Facerape

Skærmklip fra TV2 Nyhederne

Tidligere på ugen dukkede en ny historie op i medierne og begrebet Facerape blev en ny del af min bevidsthed.

Jeg havde godt nok set det meste af programmet på TV2 om den engelske radiovært Richard Bacon, og dennes oplevelser med hadefuld adfærd på nettet, men begrebet Facerape, var alligevel nyt for mig, da det dukkede op i en dansk version, hvor to unge mænd idømtes bødestraf for cyber-overgreb.

Jeg har længe været klar over, at omfanget af mobning på nettet er langt større, end jeg tør drømme om, og derfor også et kæmpe problem først og fremmest for den, det går ud over, men også for samfundet generelt.

I forbindelse med at der faldt dom i sagen om de to 17-årige drenge blev der i Nyhederne på TV2 sendt et indslag, hvor man spurgte 3 gymnasieelever om deres tanker om dommen. Til min store overraskelse viste det sig, at de rent faktisk synes, at det er en hård dom, der er faldet, og at det er synd for de dømte.

What???!!!

Hvor er vi lige henne, når afgangselever på et dansk gymnasium ikke er i stand til at se alvoren i cyber-mobning?

Jeg er ret sikker på, at Cecilie Mumgaard GeislerNana Kjær og Adam Palmar ikke ville synes, at dommen var så hård, hvis det var deres egen profil på Facebook, der var blevet voldtaget, og jeg er ærligt talt pisse træt af, at selv gymnasieelever ikke er i stand til at se tingene i et større perspektiv. For mig at se, vidner det i hvert tilfælde om, at det danske samfund har et gevaldigt problem, og det bekræfter mig ligeledes i, at fællesskabsfølelse er begrænset til at blive holdt i ekstremt små grupper.

Jeg fatter simpelthen ikke, at de i deres ramme alvor kan have en så usolidarisk holdning til begrebet. Eller er det i virkeligheden en solidarisk holdning, for der er jo noget, der kunne tyde på, at den generelle holdning er, at man kan tillade sig hvad som helst på nettet, uden at det får konsekvenser for andre end den, det går ud over.

Jeg er glad for dommen, selvom den i mine øjne gerne måtte have været hårdere, og jeg håber i den grad, at den vil være med til at åbne øjnene hos dem, der tilsyneladende er så pisse egoistiske og kyniske, at de synes, at det er i orden at misbruge andres navn og rygte på så tynde grundlag. Ofte er der jo ingen egentlig grund til mobningen. Den er der bare som en accepteret del af hverdagen for mobberen og dem, der ser på uden at gøre noget.

Jeg ved ikke, om man kan sige at mobbekampagnerne ikke har virket, men indsatsen mod mobning har ikke været konsekvent nok. Jeg mener, at dommen har en voldsomt vigtig signalværdi, og jeg mener også, at den bør give anledning til yderligere overvejelser om konsekvens ved mobning af mere generel og måske knap så indlysendekarakter.

Belle er en Bummert

Belle fungerer elendigtFørhen gik opdatering af min Nokia N8 smertefrit, og altid med forbedringer til følge. Derfor opdaterede jeg også glædeligt min telefon til Nokias software, Belle, da der kom besked om opdateringen, som ville give mig en hurtigere telefon og flere startskærme, som jeg i den grad havde manglet.

Nu sidder jeg tilbage med en telefon, der godt nok har flere startskærme, men også med en telefon som er langsommere end før, og som i den grad har en masse fejl og mangler. Det føles mere som en nedgradering end en opgradering, og det er i den grad skuffende.

Herunder er nogle af de i mine øjne største irritationsmomenter.

Jeg er aldrig blevet rigtig glad for et qwerty-tastatur på mine telefoner. Derimod er jeg forelsket i et gammeldags alphanummerisk tastur, og var rigtig glad for det, som jeg fandt i min N8, da jeg købte den. Desværre på jeg konstatere, at skift mellem store og små bogstaver er nedgraderet til kun at indeholde muligheden for at skrive med enten små eller store bogstaver. Førhen havde man muligheden for at vælge det 1. bogstav som stort med automatisk skift til små bogstaver. En lille men irriterende mangel i den nye software. Herudover har jeg generelt en del flere fejlslag nu end før. Om jeg er blevet mere fumlefingret på de 10 minutter opdatering tog, ved jeg ikke, men det skulle være mærkeligt.

Batteristatus indikatoren er praktisk talt umulig at få noget ud af. Den giver mig ikke nogen reel mulighed for at se, hvor meget strøm jeg har tilbage på min telefon, og helt galt går det, hvis jeg vælger at bruge min telefon i strømbesparelsestilstand. Her kommer der nemlig et månesymbol midt i indikatoren, som gør det helt umuligt at se batteristatus.

Før skiftet til Belle oplevede jeg på intet tidspunkt en fejlgenstart. Nu oplever jeg fejlgenstarter flere gange om dagen, og det er naturligvis altid midt i en samtale. Det er altså frustrerende at være godt i gang med en sætning, og lige pludselig opdage, at modtageren ikke har hørt andet end nogle få ord fordi, telefonen pludselig genstarter. Den advarer nemlig ikke om det. Den gør det bare.

Førhen gik synkronisering med MS Outlook som en leg. Efter opgraderingen har synkroniseringen det med at oprette alting dobbelt. Jeg opdagede det ved, at der var en kalenderopgave, som jeg ikke kunne finde, trods det at jeg lige havde oprettet den. I min leden opdagede jeg, at der pludselig var 4 kalendere i min telefon, hvoraf min opgave var gemt i en, som jeg ikke vist. Oven i det kommer så at noter bliver lagt i 2 versioner såvel i telefonen som i Outlook. Det er irriterende at skulle bruge tid på at flytte kalendere og noter. Samtidig er det frustrerende ikke at vide, om man nu også får alle oplysninger med fra den ene enhed til den anden.

Jeg bruger min telefon erhvervsmæssigt, og det er altså bare ikke godt nok, at min telefon, som er et vigtigt arbejdsredskab ikke fungerer ordentligt, og at man skal forklare kunder og samarbejdspartnere, at man bare har en Nokia, der gør nøjagtig som det passer den.

Som jeg har forstået det, kan man desværre ikke nedgradere sin telefon til den tidligere Anna software. Jeg er i den grad ked af, at jeg stolede så meget på Nokia, at jeg som før bare installerede opdateringen, inden jeg fik undersøgt, om der var fejl i softwaren, som man skulle være opmærksom på.

Jeg er også ked af, at jeg fik gjort den eneste smartphone, som jeg har været rigtig glad for, til min absolut mest hadede telefon.

Jeg håber i den grad, at Nokia gør noget ved det, for ellers er det i den grad slut med at anbefale Nokia til andre.