Øget tilskud til lærlinge
I en artikel på fyens.dk med titlen “En lærling er steget i værdi” af Ritzaus Bureau fortælles, at tilskuddet til lærlinge øges fra kr. 16.000 til kr. 50.000.
Det er et rigtigt fint initiativ, der støtter godt op om de generelle holdninger til og frygten for ungdomsledigheden.
Nu er det så bare ekstremt vigtigt, at vi ikke i vores iver for at forhindre og nedbringe denne ledighed glemmer at holde øje med kvaliteten i uddannelserne. Herunder ikke mindst den praktiske del ude i virksomhederne.
Med vedtagelsen af det forhøjede tilskud for lærlinge følger også en stor opgave for især fagbevægelsen med at sikre, at lærlinge ikke ansættes før tid. Man kunne frygte, at nogle virksomheder nu vil ansætte lærlinge uden at kunne tilbyde lærlingen opgaver, der reelt bidrager til dennes uddannelse. Måske med håb (og ikke med viden) om at bedre tider er på vej.
Seneste kommentarer