12 timer

Så mange timers søvn krævede det, at jeg havde skrevet indlægget “Hold kæft, Ditte Giese“.

Det tog mig det meste af en dag at skrive det, og det bød mig at gå i seng klokken 20.00 og sove i 12 timer.

Indlægget består af 1296 ord, hvor præcis de 800 af dem var citeret tekst.

Jeg tænker ikke, at det for mit “normale Jeg” ville være den store opgave at skrive 496 ord, og oplevelsen får mig da kraftigt til at overveje, om jeg er nødt til at udsætte ambitionen om at få skrevet lidt mere.

Når jeg tager et kig på hjemmesidens database, kan jeg se, at mine aktiviteter på bloggen var kraftigt dalende fra 2010. Der har frem til i dag været nogle få ultra korte perioder, hvor jeg har fået skrevet lidt, hvoraf det meste dog stadig ligger uafsluttet i databasen, og aldrig er lagt op. Endnu værre ser det ud, hvis jeg danner mig det samme overblik over vores private hjemmeside.

Med andre ord har jeg bare fundet endnu flere beviser på, at jeg skulle være stoppet op og have trukket vejret noget før, så jeg ikke nu skal sidde med en kogt hjerne og forsøge at kæmpe mig tilbage.

Pas på dig selv derude!

Bagrundstjek: Karina Pedersen

Var det ikke lidt det, jeg sagde i mit første indlæg om Karina Pedersen?

Det må være temmelig en del meget kloge mennesker, der nu sidder på yndlingscaféen med en latte tilsat en vis portion brækfornemmelse.

Se i denne artikel fra MX, hvad jeg mener.

Hold kæft, Ditte Giese

Om det er helt korrekt, ved jeg ikke, men jeg synes, at jeg den senere tid har oplevet en stigende tendens til at nogle kvinder snyder sig til en eller anden underlig popularitet, som er der, uden at være der. De får en masse taletid i medierne på trods af, at det er mere end almindeligt svært at finde nogle, der vil indrømme, at de reelt er enige.

Jeg har fået nok af at høre på disse skrigeprinsesser, der i virkeligheden burde krones til at være Dronninger af Generalisering.

Denne generalisering er så utroligt ødelæggende for debatten og får mig til at tænke, at vi bør overveje, om der ikke snart skal indføres nogle begrænsninger i vores så højt elskede ytringsfrihed.

Ditte Giese er den, der sidst har pisset mig af i særlig grad.

 

Ditte Giese præsterer et klasseeksempel på vanvitig generalisering, diskrimination og manglende branchekendskab i en artikel på politiken.dk.

Om det i virkeligheden er et mislykket forsøg på at være morsom, høste anerkendelse i det finere københavnske borgerskab eller om hun i virkeligheden er så uvidende, som hun virker, skal jeg ikke kunne sige.

http://politiken.dk/kultur/fomo/

“Vi har en hel branche, hvor deadlines intet betyder. Jeg selv, og mange omkring mig, står midt i store byggeprojekter, der bliver forsinket i dage, uger, måneder. Hvorfor er det ok for håndværkere, mens alle andre bliver effektiviseret og djøf’et i hoved og røv?”

Herefter fortsætter hun galskaben med en punktformet liste for ligesom at udstille sin egen uvidenhed, så den ikke er til at tage fejl af:

“Deadlines, aftaler og opgaver er noget, vi tager ret alvorligt på arbejdsmarkedet. Man overholder dem, pinedød. Det, at man har en deadline, er helt essentielt og grundlæggende for, at for eksempel denne avis kan udkomme.

Sådan er det i de fleste brancher. At man holder, hvad man lover og aftaler. Undtagen hos håndværkere. Der er simpelthen mange så ting omkring håndværkerbranchen, jeg ikke forstår.

Her kommer en hitliste:

1. Før fanden får sko på
Hvorfor skal håndværkere absolut ankomme i éns hjem kl. 6.30? Tænder de helt sadistisk på folk, der løber ud af badeværelset med shampoo i håret? Har de et uerkendt behov for at barnliggøre kunden og råbe: Så står vi op! Hvem har bestemt, at lige præcis håndværkere ikke følger normal kontortid, men absolut skal forstyrre deres kunders morgenrutine for så til gengæld at have fri kl. 14?

2. 1.000 eller 100.000 kroner?
I alle andre brancher ved vi, hvad vi koster i timen. Alle freelancere, selvstændige og daglejere kan sige: Det tager mig fem arbejdsdage at tegne dit firmas nye logo, lave jeres hjemmeside, og det vil koste 10.000 kr. Så har vi en aftale. Men håndværkere siger: Jeg koster 1.200 kroner i timen (I øvrigt: What? Er du bygget af guld?), og opgaven vil tage mig 3 dage. Hvorefter de bruger 130 dage på opgaven, mens taxametret kører, og budgettet sprænges.

3. De faglærtes latinoer
Jeg oplever en snert af misundelse i vores forhold til håndværkere. De er arbejdsmarkedets latinoer med siesta, mañana-attitude og en iboende sexappeal (topmålet af fræk sex hedder sådan set håndværkersex). Mens alle vi andre er ved at blive effektiviseret, djøf’et og stresset ihjel, så tænker jeg: How the fuck er I lykkedes med det?

4. Overraskende ventetid
Der er altid pludselig og helt uventet lang leveringstid på materialer i byggebranchen. Men er det ikke deres job at vide den slags? Kan det komme bag på dem hver gang? Jeg stopper jo heller ikke med at skrive og skyder skylden på en blækleverandør, der hænger i bremsen, eller tastaturmanden, der desværre er taget på ferie. Men det er helt umuligt for håndværkere at koordinere med andre håndværkere. Kan vvs’eren ikke komme videre på grund af tømreren, går vedkommende da bare. Ikke noget med lige at tale sammen på tværs af faggrænser.

5. Forsvindingstricket
I alle andre brancher går man op i sit renommé, der afgør, om man får en bestilling næste gang og bliver anbefalet. Det virker håndværkere underligt ligeglade med. Hvis jeg skrev en indledning på en artikel, forsvandt et par uger, ikke tog telefonen og så gik på arbejde igen, skrev lidt videre, forsvandt en uges tid, mens jeg arbejdede for en anden kunde, som jeg så også forsvandt fra for lige at gøre den første kundes opgave halvfærdig, ville jeg aldrig, aldrig, aldrig blive hyret igen.

Det har desuden ingen konsekvenser, hvis en håndværker har lavet et afløb, som vandet løber væk fra i stedet for ned i, eller en vandhane pjasker vand på bordpladen i stedet for ned i vasken. De dukker aldrig op for at fikse det, og der må hyres nye folk til fejludbedring.

6. Har aldrig det, de skal bruge
Håndværkere skal altid hente materialer. En pakning, et særligt bor, en anden slags rør. De kigger efter det, de skal bruge, i bilen og kommer tilbage med den meget lidt overraskende melding: Jeg havde ikke lige den dims i bilen, så jeg bliver nødt til at hente den. Som kunde betaler man så for kørslen og tiden, de bruger i byggemarked eller på kaffebar eller med at køre børn til fodbold.

7. Betalt transport
Som arbejdsgiver til en håndværker forventes du at betale deres transport til og fra arbejde. Hvorfor? Vi andre får ikke betalt vores bil/tog/cykel. Kørepenge kan man jo trække fra i skat ligesom alle andre, der har langt til arbejde. Bor man inde i centrum, vil håndværkeren desuden ofte afkræve dig parkeringsafgiften også.

8. Sort, hvidt, orange
Det er nærmest en fornærmelse at bede om at få en regning. Som om håndværkere er en særlig sjælden art mennesker, der er fortjener ikke at betale skat. Det er i øvrigt sigende, at håndværkere er så dyre at hyre, at de får et statsstøttet (håndværker)fradrag smidt efter sig.

9. Tv-stjerner
Kun når kameraet ruller på de mange boligombygningsprogrammer, bliver der overholdt aftaler, knoklet og strammet baller. I fremtiden vil vi derfor alle optræde som hverdagens realitystjerner, når vi skal have et nyt toilet. Måske i tv-konceptet ’Håndværk til tiden’, hvor fagfolk skiftes til at kæmpe mod hinanden og uret.

Hendes pinlige udfald mod en hel befolkningssgruppe, fik mig helt op i det aller rødeste felt. Hvad bilder hun sig ind? Jeg er så utroligt træt af den generalisering, der er tidstypisk og enormt pinlig. Jeg forstår slet ikke det behov, der for tiden er for at nedgøre så store grupper som muligt og mest muligt.

Det fik mig til at skrive følgende kommentar til Politikens deling af hendes tåbelighed:

“Som stressramt håndværker bliver jeg pisse indigneret over en så latterlig generalisering. Kan kun sige én ting. Pil dit djøf-pis ud af dit valg næste gang, du står for at skulle træffe et. Så kan det være, at du lærer at træffe rigtige valg. Også når det gælder valg af håndværker.
Jeg kan ikke se, at det skal ligge en kæmpe gruppe af gode, ærlige, dybt professionelle og hårdtarbejdende mennesker til last, at du har haft nogle få dårlige oplevelser. Tag læsebrillen af og se verden i et større perspektiv. Er sikker på, at du vil blive positivt overrasket. Tag dig sammen, Ditte.”

Se det på Facebook via dette link

Måske er krudtet spildt, men i det mindste har jeg fået afløb, og det gør i sig selv det hele værd. Også selvom det desværre nok ikke ender i en shitstorm for Giese. Alligevel håber jeg på, at hun en anden gang bruger sin påståede intelligens til at vurdere, om det hun kommunikerer bør gøres anderledes. Situationen havde været en helt anden, hvis hun havde raset mod konkrete virksomheder i stedet for at lade hele branchen stå for skud.
Slutteligt vil jeg da gerne opfordre Giese til at kontakte mig, hvis hun en dag får lyst til at praktisere lidt rigtig journalistik og har brug for lidt baggrundsviden om håndværksbranchen, som hun tydeligvis intet kender til.

Det er så nederen

Tænk engang. Det er lykkedes min kone, at sikre sig en aftale med sin arbejdsgiver om en ordentlig omgang efteruddannelse.

Efteruddannelse på akademiniveau, som vil give hende et velfortjent kompetenceløft og nogle udfordringer, som hun nok ind i mellem føler, at hun mangler lidt i jobbet samtidig med at hun får papir på noget af det, hun i forvejen er så dygtig til.

Og så sidder jeg bare her og føler, at det er pisse nederen.

Nej ok. Det er ikke sandt. Jeg er pisse stolt af hende. Det er så velfortjent, som det kan være, og jeg ønsker virkelig, at hun får det ud af det, som hun håber på.

Hendes opstart i dag har bare mindet mig om, at jeg var nødt til at afbryde min egen uddannelse, da jeg tidligere på året gik i sort. Jeg blev, som så mange andre, ramt af stress.

En fortælling der er pisse vigtig, og som jeg hele tiden har vidst, at jeg havde et behov for at fortælle men på ingen måde været i stand til at fortælle.

Jeg har den senere tid oplevet meget tydelige fremskridt, og jeg håber, at jeg nu så småt er klar til at tage fat på emnet for alvor. Det er en fortælling, jeg ikke kan slippe, for sidder der bare én enkelt derude, der kan have glæde af min version, så skal den ene så sandelig også have den.

Mit største problem er trods fremskridt, at min fortælling har en masse huller. Ting jeg ikke kan huske, ting jeg husker forkert eller har en forkert opfattelse af, fordi jeg i lange perioder har været helt ude af trit med mig selv.

Jeg er stadig ikke rask, men min hjerne fungerer bedre end den har gjort længe, og lyset for enden af tunnelen er klarere end nogensinde før. Jeg er tilbage til at kunne bruge hjernen. Det er bloggen her et bevis på. Jeg kan igen producere tekster, omend det tager dobbelt så lang tid, som før jeg måtte kaste håndklædet i ringen.

Jeg har besluttet, at tiden er inde til at starte fortællingen, der er så surrealistisk, at jeg formentlig aldrig helt kommer til at forstå det.

Jeg glæder mig til rejsen, selvom jeg faktisk nok mest frygter den.

Sørgelige Karina Pedersen

Karina Pedersen er aktuel med bogen “Helt ude i hampen”. Vel nok en titel der passer meget godt til Karinas opvækst, liv og holdninger.

Jeg forstår til dels Karinas behov for at gøre oprør mod de normer, som hun måtte leve under i sin barndom. Jeg har selv haft en periode i teenageårene, hvor jeg var ultraliberalistisk, fordi jeg var vred over at mangle indflydelse. Det tog mig vel et par år at indse, at jeg var galt på den. Karina er ikke nået dertil endnu, men hendes vilkår var også langt langt værre end mine. Jeg manglede ikke rigtigt noget. Jeg var mest bare utilfreds.

Det er forståeligt, at hun er vred og føler sig svigtet af de voksne, der skulle have beskyttet og taget sig af hende i hendes barn- og ungdom og dermed også af samfundet. Der var et system, der tilsyneladende ikke fungerede og ikke hjalp hende tilstrækkeligt, og der er vel som sådan ikke noget at sige til, at det giver hende lyst til at udråbe dette mangelfulde system til at være skurk.

Jeg ville så bare ønske, at hun holdte sig til det. Men det er ikke nok for hende. Hun føler tilsyneladende, at hun er nødsaget til at stille hele den samfundsklasse, som hun kalder “underklassen”, til ansvar.

På det der for mig virker som et ufatteligt tyndt grundlag påtvinger hun uden undtagelse hele “underklassen” at være overvægtige og at fuske sig til hjælpen. At hendes virkelighed så sådan ud kan man ikke tage fra hende. Men det fritager hende ikke for et ansvar for at se ud over egen næse. Når hun er voksen nok til at råbe så højt i debatten, må hun også være voksen nok til at se billedet i et større perspektiv og til at se, at andres virkelighed kan være en anden end hendes.

“Når middelklassen giver et bidrag til julehjælp, så ser de for sig en fattig mor og far, som i lasede pjalter og med tårer i øjnene tager hinanden i hænderne af glæde sig over, at børnene nu alligevel får mad juleaften. Det mere realistiske billede er dog en fed og kronisk arbejdsløs kvinde, som – imens hun gennemgår julekurvens indhold – brokker sig over alt det, hun mener, der mangler, og hvis børn (som hun sikkert har med forskellige mænd) går for lud og koldt vand … De tror, at mennesker som min mor har siddet ved en petroleumslampe og stoppet strømper, alt imens hun har krydset fingre for, at høsten ikke ville slå fejl, så hendes elskede børn måtte gå sultne i seng.”
-interview med Zetland.dk.

Jeg kan på ingen måde acceptere, at hun  på én og samme tid gør både “underklassen” og “middelklassen” dummere, end de er, ligesom jeg ikke kan acceptere, at hun så indædt kæmper for at ødelægge debatten, og dermed vilkårene for rigtigt mange medborgere.

Jeg tror ikke en tøddel på, at procentdelen af bedragere er større i “underklassen” end den er i henholdsvis “middelklassen” og “overklassen”. Der er ingen tvivl om, at der er forskel i måden hvorpå der bedrages alt efter “klasse”, men der snydes alle steder. Med omkring 5,7 millioner tabere til følge.

Læs meget mere om debatten i disse artikler:

Karina mener, de fattige er blottet for moral: Afskaf velfærdssamfundet – det er svindel og humbug for milliarder

Kendte i krig efter Karina fra underklassens angreb på fattige: ‘Alt for mange feder den af på sociale ydelser’

Zornig går i krig med Karina fra underklassen: ‘Hun tigger selv – Karina skylder mig rigtig mange penge’

Karina fra underklassen kaldte Zornig for en løgner: Nu svarer hun igen

 

Og deltag gerne i debatten på nettet, ligesom jeg også meget gerne modtager dit input her. Tilføj endelig en kommentar til indlægget her, hvis du har lyst.